Ovenstående skema viser de træsorter jeg har lavet forsøg med.
På lag 1 er frøene meget villige til at spire samt værtstræerne giver stabilt med saft i grenene til misteltenen. Grenene på træet bliver ikke voldsomt svækket af at have en mistelten siddende.
På lag 2 er frøene meget villige til af spire, men værtstræet kan ved dårlige jordbundsforhold eller i tørre perioder have svært ved at give væske nok. Da vil det stykke gren, der sidder efter misteltenen ofte blive svækket.
På lag 3 vil spiringsprocenten falde i forhold til 1 og 2, men det kan lykkedes.
På lag 4 har det endnu ikke lykkedes at få misteltenfrø til at spire. Om barken er for tyk eller andre forhold gør sig gældende vides ikke.
Mange andre løvtræssorter kan bruges, og her skal bl.a. nævnes paradisæble, ask, løn, lind, tjørn, røn, hvidtjørn, mirabelle og mange flere.
