Mistelten

Mistelten

Optimized-DSC02613

Mistelten er en sjov og spændende plante at få til at gro i haven. Frøene er nemme at få til at spire under de rette forhold. I 2010 fik jeg ved forsøg med 200 frø, 140 til at spire. For at opnå dette resultat, har jeg konstrueret et specialværktøj til at beskytte frøene imod sultne musvitter og mejser, da der på det tidspunkt frøene sættes, ikke er naturlig føde for dem. Samtidigt fungerer værktøjet som fang af frø i tilfælde af regn. Efter regn pilles frøene op af nettet og sættes tilbage på grenen. Frø sættes bedst af hensyn til spireevnen fra ca. 15. marts til slutningen af april, da gèleen der limer frøet begynder at blive tyndt ( det afhænger nok af hvor mange solskinstimer der har været fra ca. 1. januar). Tilse altid frøene efter regn, og sæt dem evt. tilbage på grenen.
Når frøet er spiret ( sker fra ca. 15. april – 1. juni ), er det ikke længere nødvendigt at tilse frø efter regn. Når frøene sættes og beskyttes med værktøj, markeres grenen med en lille fane, så det altid er nemt at finde i træet. Værktøj fjernes først i slutningen af august, da frøene ellers kan ødelægges af andre grene.