Alle vore juletræer bliver forboret i Easyfix boremaskine, så de efterfølgende passer i alle de juletræsfødder vi sælger. Som der står på reklamen 3 sek., og træet er på fod, og ingen tilpasning af stamme med mange knaster. Når vand hældes i juletræsfodden, og efterhældes ca. 2 gange om ugen, kan træet nemt stå i stuen ved normal temperatur i 6 – 7 uger uden at nåle bliver grå, eller de drysser af. Vigtigt at barken i bunden af stammen ikke er beskadiet, da væsken optages herigennem.
Easyfix – Classic juletræsfødder sælges i otte forskellige farver. Alle har en diameter på 39 cm., og rummer 2,5 l. vand. Fødderne er af metal, alle pulverlakeret og vandfaste. Fødderne kan bruges til træer op til 2,5 m. Selvklæbende gyldne stjerner leveres til individuel dekoration af alle fødder.
Juletræsfødder Junior har en diameter på 32 cm., og rummer 2 l. vand. Foden kan bruges til træer op til 2 m. Fødderne er påmalet gyldne stjerner.